Vidensformidling, der giver effekt hos den økologiske landmand
Vidensformidling, der giver effekt hos den økologiske landmand - SEGES Projektsitet
Projektets formål er at opdatere, indhente og formidle ny og aktuel viden til økologiske landmænd om rammevilkår og økologifaglige udfordringer. Således at både nye og erfarne økologiske landmænd hele tiden kan blive opdateret med den viden, der netop er behov for på deres bedrift, samt at optimere formidlingsformen med udgangspunkt i den økologiske landmands digitale tilstedeværelse.
Projektets indhold er at indsamle og formidle nyeste og aktuel viden til den økologiske landmand indenfor alle produktionsområder hos de økologiske landbrugsbedrifter i Danmark. Dette skal ske gennem forskellige formidlingskanaler og medier, herunder Landbrugspressen, LandbrugsInfo.dk og de sociale medier, f.eks. Facebook og andre nye kanaler. Det skal tillige ske gennem workshops og demonstrationsaktiviteter i mark og stald og på seminarer, kongresser og konferencer.
Dyr skal altid have adgang til frisk drikkevand. I vinterperioden er det derfor vigtigt at have fokus på, at alle dyr har adgang til frisk og frostfrit drikkevand.
Denne 2. runde af undersøgelsen vil forsøge at belyse hvilken type af opslag brugeren på Facebooksiden ”SEGES Økologi” finder mest tilbøjelige at interagere med.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har udsendt en ny samlet bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion. Der er nye regler indenfor biavl og tomgangsperioden for fjerkræ, samt særlige regler for kaniner og hjorte.
De fleste økologiske mælkeproducenter indkøber AAT i form af en kraftfoderblanding eller rene proteinkilder som soja eller raps. I en periode med rimelig mælkepris og lav pris på sojakage, kan det give et ekstra afkast at øge AAT niveauet i foderrationen
Der er i projektet udarbejdet en brugerundersøgelse, for at fastlægge hvordan landmanden opfatter den nuværende informationsformidling gennem Facebook-siden SEGES økologi.
Spørgeskemaundersøgelse, der har til formål at fastlægge hvordan landmanden opfatter den informationsformidling, der formidles via Facebooksiden ”SEGES Økologi”.
En bæredygtighedskonsulent fortæller om RISE bæredygtighedsanalyser og bæredygtigheden på bedriften ud fra en roll-up på Øko-dagen 2017 (RISE konceptet blev præsenteret på 5 forskellige bedrifter).
Inden vinter og dyrene eventuelt skal på stald, er det en god idé at vurdere, om dyrene skal indgå i avlen eller slagtes, herunder om de skal slutfedes.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har fastlagt en kvælstof-udnyttelsesprocent på 70 pct. for gødningsprodukterne Øgro (tidl. Biogrow), med fagligt udgangspunkt i et SEGES-notat.
Den 15. februar 2017 træder en tidsbegrænset generel dispensation til indkøb af ubejdset konventionelt udsæd af vinterrug i kraft. Dispensationen gælder indtil 1. maj eller så længe, der ikke er økologisk udsæd på markedet.
Er bedriften autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, eller har den inden 1. februar 2017 søgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion, kan der ikke søges om tilskud til frivillige målrettede efterafgrøder.